Højbo – 24 grønne boliger i Frederikshavn

08. januar 2014

24 almene boliger er totalt energirenoveret med solceller, varmepumper og passiv køling

IMG 0149nyRenoveringen af almentboligbyggeriet Højbo på Borgmester Hassings Vej i Frederikshavn har fået tilnavnet “Det nødvendige projekt”, da det indeholder hele paletten af energirenovering, beboerdemokrati og beboeradfærd.

Højbo projektet er et samarbejde mellem Frederikshavn Boligforening og Trigon. Det er et unikt renoveringsarbejde af en almen boligblok, hvor 30 ældre nedslidte boliger bliver til 24 topmoderne og energineutrale lejligheder, der lever op til regeringens 2050 plan om et fossiltfrit Danmark.

Passiv køling var jordboringer
Green Source har stået for rådgivningen om energitiltagene i renoveringen. Boligforeningen har bl.a. valgt solceller på taget samt at gå over til en energirigtig forsyning med varmepumper, der både varmer og køler naturligt.

Kim Reese, salgsdirektør hos Green Source, forklarer: “Der er brugt vertikale boringer, som energikilde til varmpumpen. Vi ved, at den passive køling bidrager positivt til varmepumpernes effektivitet, da energien fra afkøling af rummene kan lagres i jordboringerne og hentes op igen, når der produceres varme om vinteren. Det er netop med til at nedbringe de årlige driftsomkostninger fra dag et.

Bygningerne og de indvendige boliger fra 1950’erne er blevet renoveret og moderniseret, så de er tidssvarende. Der er bl.a. sket følgende:

  • Isolering og tætning
  • Nye vinduer og døre
  • Lavenergi installationer, belysning mm.
  • Afkøling af rum
  • Solceller på taget
  • Varmepumpe med lodrette jordboringer
  • Gulvvarme i alle rum
  • Ventilation med genvinding af varme
  • Energistyring med smileypanel, der giver et sundt og styrbart boligmiljø
  • Energiskole med viden og værktøjer til at spare på energien

Se de energimæssige forbedringer her.

Se de boligmæssige forbedringer her.

Se indslaget om Højbo i TV2 Nord fra den 6. januar 2014.

“Højbo -Det nødvendige projekt” er et pilotprojekt og helt nyskabende i Danmark indenfor energirenovering af etageejendomme. Frederikshavn Byfond har indstillet det nyrenoverede Højbo til den prestigefyldte RENOVER-pris, der kårer Danmark bedste renovering og som uddeles af Realdania og GI, Grundejernes Investeringsfond. Vinderprojektet offentliggøres i september 2014.

Læs mere om indstillingen og Renover prisen på www.renover.dk